16 GB, 32 GB, eller 64 GB – Hvilken iPhone 4S størrelse bør du vælge?

iphone 4s

IPhone 4S – vælg den rigtige størrelse

Lad os sige at du har besluttet dig for at købe en iPhone 4S smartphone. Men du er måske i tvivl om hvilken model du har brug for? Der er 3 størrelser at vælge imellem. 16 GB, 32 GBog 64 GB…

Vil bringer her en lille guide der måske kan hjælpe dig til at bestemme dig for hvilken iPhone 4S model du skal vælge. Du kan jo gå ind i en butik der forhandler iPhone 4S og spørge Siri som er den kunstige intelligente guide der er i telefonen. Nå, spøg til side 🙂

Vælger du den “lille” model på 16 GB og du er i tvivl om det er nok plads til dit forbrug, så skal du huske at du har 5 GB plads på iCloud hvor du kan gemme alle tænkelige typer medier og filer. iCloud kan også udvides til mere plads, men så koster det et årligt gebyr til Apple. Dog er ulempen ved iCloud, hvis man kan kalde det det, at hvis du gemmer en film på iCloud, og vil se den på din iPhone, så skal du downloade den fra iCloud til din iPhone for at kunne afspille filmen. Så hvis du gerne vil kunne se en masse film på din telefon, så anbefaler vi de større modeller, altså 32 GB eller 64 GB.

iPhone 4S kan jo tage 8 megapixel billeder og optage video i 1080p HD kvalitet, og det fylder altså en del på telefonens interne hukommelse. Dvs. at video optaget på iPhone 4S fylder ca. 2,5 gange så meget som video optaget på forgængeren iPhone 4. Eksempelvis fylder 60 min. video optaget med iPhone 4S ca. 10,4 GB, og på iPhone 4 fylder de samme 60 min. ca.4,6 GB, så ved du det. Så hvis du elsker at tage billeder og optage video med din smartphone, så skal du seriøst overveje om du ikke skal vælge 32 GB eller 64 GB.

En anden ting, udover billeder og video, der kan fylde din telefons hukommelse op, eralt andet indhold som du kan få fat i af programmer, apps, spil osv. i iPhone 4S har du en Apple A5 processor og spillene du kan få til din telefon bliver større og større og flottere og flottere, og det fylder hurtigt hukommelsen op.

Film på iTunes der er i SD (standard opløsning) kan fylde fra 1-3 GB, men vælger du film i HD kvalitet, så kan de fylde fra 3-5 GB. Musikfiler fra iTunes, og Podcasts fra iTunes kan også hurtigt fylde hukommelsen op, for Podcasts er jo let 30 minutter til flere timer.

Hvem skal vælge en 16 GB model?

Hvis du ikke bruger særligt mange apps, ser mange film, eller hele tiden skal tage billeder og optage video med din telefon, så kan du sagtens nøjes med en 16 GB model. Og vil du gerne tage mange billeder og optage en del video med din telefon, så husk at du kan overføre disse til din computer, og det vil du gøre oftere med en mindre hukommelse end 32 GB og 64 GB.

Hvem skal vælge en 32 GB model?

Hvis du gerne vil tage en masse billeder med din telefon, og optage meget video, så får du en fin størrelse i en 32 GB model, og så er du også fri for at skulle overføre billeder og video til din computer hele tiden. Bruger du rigtigt mange apps og gerne vil have en del musik på din mobiltelefon, ja, så er det også en rigtig god størrelse med 32 GB.

Hvem skal vælge en 64 GB model?

Hvis du er typen der bare skal gemme alting på din telefon, lige fra billeder, video, film, apps, spil, programmer, og altid gerne vil have det hele samlet i din telefon, ja, så skal du selvfølgelig vælge 64 GB udgaven. Og du kunne sikkert sagtens bruge både 128 GB eller 256 GB, men der skal du nok lige vente et stykke tid endnu.

Så vi ønsker dig held og lykke med at vælge hvilken type hukommelse du har brug for på din nye iPhone 4S.

Tags: ,

Trackback from your site.